Laomedon er i græsk mytologi konge i Troja, far til Priamos. På Zeus' befaling havde Apollon og Poseidon bygget Trojas mure, men da Laomedon ikke ville betale den aftalte løn, ramte Apollon byen med pest, og Poseidon lod et menneskeædende uhyre hærge. Herakles kom forbi (enten på argonautertoget eller under amazonekrigen), dræbte uhyret og krævede som løn Laomedons udødelige heste. Da Laomedon nægtede ham hestene, blev han dræbt af Herakles.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig