Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laokoon

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17591/=ud_a_117528.mp3?revision=1

Laokoon og hans to sønner omklamres af slanger. Vatikanmuseet, ca. 150 f.Kr. Marmor.

Laokoon og hans to sønner omklamres af slanger. Vatikanmuseet, ca. 150 f.Kr. Marmor.

Laokoon, i græsk-romersk mytologi en trojansk Apollon- og Poseidonpræst, der, efter at grækerne tilsyneladende havde opgivet deres belejring af Troja, alligevel advarede mod at føre den træhest, som grækerne havde efterladt, ind i byen.

Stemningen blandt trojanerne var delt, og Laokoon blev ved lodtrækning valgt til ved et offer til Poseidon at spørge om gudernes vilje. Midt under ofringen kom to slanger op af havet og kvalte Laokoon og hans to sønner på alteret. Dette varsel, som i kilderne tolkes meget forskelligt, fik trojanerne til at træffe den skæbnesvangre beslutning at føre hesten ind i byen. Se Den Trojanske Krig.

Episoden findes omtalt i græsk litteratur, men er blevet verdenskendt gennem Vergils beskrivelse i Æneidens 2. sang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Laokoon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114575