Kekrops er i græsk mytologi den første konge i Athen, født af jorden og med tydelige chthoniske træk: halvt menneske, halvt slange. Efter athensk tradition byggede Kekrops den første borg på Akropolis, (Kekropia), samlede Attikas befolkning i tolv byer og indførte kult og de første love. Han blev dyrket som hero i Erechtheion, og i athensk litteratur omtales befolkningen som kekropider, dvs. efterkommere af Kekrops, der som han var født af jorden og ikke som andre omkringboende var indvandret til landet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig