Kastalia er en hellig kilde, som springer fra Parnassosbjerget ved Apollontemplet i Delfi. Inden de orakelsøgende trådte ind på helligområdet, rensede de sig med et rituelt bad i kildevandet. Pga. kildens beliggenhed nær Apollons og musernes hellige bjerg lovpriste de romerske digtere Kastalia som selve den kunstneriske inspirations kilde, en position, som den sammen med Hippokrene beholdt i europæisk digtning.

Faktaboks

Også kendt som

Den Kastaliske Kilde

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig