Kadmos er i græsk mytologi grundlæggeren af Theben. Kadmos var søn af den fønikiske kong Agenor og bror til Europa, som Zeus havde bortført. Efter lange rejser i forgæves søgen efter søsteren spurgte Kadmos oraklet i Delfi, hvor han kunne slå sig ned. Apollon svarede, at han skulle følge efter en ko og grundlægge en by, hvor den lagde sig. Kadmos dræbte en drage, som boede der, og såede dens tænder på jorden. Heraf voksede bevæbnede krigere, som dræbte hinanden på nær de fem, der blev de thebanske stammeheroer.

Dragedrabet og Athenas og Hefaistos' vrede over Kadmos' bryllup med Harmonia lagde en forbandelse over den thebanske kongeslægt, som blev et yndlingstema for de græske tragikere. Grækerne mente, at Kadmos bragte alfabetet med sig fra Fønikien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig