Hymenaios er i græsk religion bryllupsguden, søn af Dionysos og Afrodite (eller af Apollon og en muse). Hymenaios, der fremstilles som en ung mand med bryllupsfakler i hænderne, er en personifikation af en bryllupssang: "Hymen, Hymen...o Hymenaios".

Faktaboks

Etymologi

Det græske ord Hymenaios er afledt af et kultråb hymen, og måske beslægtet med hymnos der betyder 'korsang'. Ordet svarer på latin til Hymenaeus, Hymen.

Et andet græsk ord hymen, der betyder 'tynd hinde, fascie', bruges i nutidens anatomiske sprog om 'jomfruhinden'. En forbindelse mellem de to ord findes ikke i den antikke litteratur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig