Hydra er i græsk mytologi en mangehovedet slange, som boede i sumpene ved Lerna på Peloponnes og voldte lokalbefolkningen stor skade. Herakles skulle som det andet af sine tolv arbejder dræbe uhyret (Herakles' 2. arbejde). Hver gang han huggede et hoved af, voksede to nye ud i stedet, og først da han med en glødende stok brændte de overskårne halse sammen og hindrede nye hoveder i at vokse ud, fik han bugt med uhyret.

Faktaboks

Etymologi

Hydra betyder på græsk 'vanduhyre, havslange', kommer af hydros 'som har med vand at gøre', af hydor 'vand'. Det er beslægtet med det danske ord odder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig