Gaia er ifølge den græske digter Hesiod den første guddom, opstået af Chaos. Hun er flad og fødte selv den hvælvede himmel, Uranos. I mytologien er hendes eneste funktion at avle den næste gudegeneration (titaner og giganter) med Uranos, men i græsk religion var Moder Jord og hendes elsker kernen i forestillingen om det altbefrugtende "hellige bryllup".

Faktaboks

Etymologi

Ordet er græsk og betyder 'jord'.

I delfisk mytologi strækker Gaia, Thetis og Apollon i denne rækkefølge fra kaos frem til Zeus' magtovertagelse. Hun blev dyrket overalt i Grækenland, men mange steder var hendes funktioner overtaget af andre personificerede kvindelige guddomme: Demeter, Hera, Athena.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig