• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Endymion

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Endymion, den græske månegudinde Selenes jordiske elsker. Zeus opfyldte hans ønske om udødelighed i en evig søvn, og Selene besøgte hver nat den evigt unge, sovende jæger Endymion i grotten på bjerget Latmos.

Endymions skæbne er tolket meget forskelligt af digterne: Ovid opfatter myten som et billede på uopnåelig kærlighed mellem det guddommelige og det menneskelige; hos John Keats bliver Endymion derimod symbolet på mennesket, der søger vished i døden.

Jægerkoret i J.L. Heibergs Elverhøi (1828) synger: "Luna sit Sølverbaand/snoer om Endymion" og beskriver dermed måneskin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Endymion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70705



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Endymion Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik