Elysion er i græsk-romersk religion de saliges øer eller land langt ude mod vest. Hos Homer skildres Elysion som lykkelandet; guderne kan flytte særligt udvalgte dertil, og de dør ikke, men lever et evigt liv uden jordiske bekymringer under de vise dommere Kronos' og Rhadamanthys' styre. Alle andre må derimod gå til Hades, hvor deres sjæle opholder sig i et trøstesløst mørke.

Faktaboks

Etymologi

På latin Elysium.

I løbet af 400-tallet f.v.t. udviklede orfikerne forestillingen om, at sjælen efter døden dømmes for sine gerninger. Denne tanke er fuldt udviklet hos Pindar og Platon. Elysion bliver stedet, hvor de frelste sjæle lever i evig salighed, mens Hades bliver fortabelsens sted. Elysionbeskrivelserne hos Homer og Platon samt hos Vergil i Æneiden 6. sang har været forbilleder for kristne forestillinger om Himlen og Paradiset, måske tydeligst i Dantes Den guddommelige Komedie (1307-1320).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig