Eirene er i græsk mytologi den personificerede, lykkebringende fred. Hun er også en af de tre horai. I Aristofanes' utopiske komedie Freden (opført 422 f.v.t.) har hun forladt Jorden i vrede over Athens og Spartas militære vanvid. Kun den snusfornuftige helt, bonden Trygaios, kan få hende til at ændre mening, og ved hendes genkomst jubler athenerne af glæde over de nye, lykkelige tider.

Faktaboks

Etymologi

Ordet Eirene kommer fra græsk og betyder 'fred'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig