Echo er en græsk bjergnymfe; det personificerede ekko. To litterære myter fortæller, hvorfor hun kun har stemmen tilbage; ifølge den ene afslog Echo Pans tilnærmelser og blev sønderrevet af den forsmåede bejler.

Faktaboks

Etymologi

Ordet Echo er græsk og betyder 'lyd, genlyd'.

Ovids gengivelse er mere raffineret: Echo havde holdt Hera hen med snak, mens Zeus havde en affære med en anden nymfe, og blev straffet ved kun at kunne gentage, hvad andre sagde; siden tæredes hun hen af ulykkelig kærlighed til Narkissos, og til sidst var kun stemmen tilbage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig