Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dioskurerne

Oprindelige forfattere CGTor og HDA Seneste forfatter Redaktionen

Dioskurerne. Kastor og Polydeukes. Statuegruppe fra ca. 580 f.Kr., fundet i Delfi under de franske udgravninger i slutningen af 1800-t.

Dioskurerne. Kastor og Polydeukes. Statuegruppe fra ca. 580 f.Kr., fundet i Delfi under de franske udgravninger i slutningen af 1800-t.

Dioskurerne, Kastor og Polydeukes (lat. Castor og Pollux), i græsk mytologi Ledas sønner. I nogle myter er Zeus far til begge, i andre er Ledas mand Tyndareos far til Kastor, som derfor er dødelig. De optræder i flere sagnkredse (den kalydonske jagt, argonauterne, Theseus), men kendtest er deres kamp med fætrene Idas og Lynkeus om Leukippos' døtre. Kastor faldt, men Polydeukes bad Zeus om altid at være sammen med sin bror, og herefter levede de skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.

Navnet Dioskurerne kommer af græsk Dios, genitiv af Zeus, og kouros 'ung mand, søn', dvs. 'Zeussønnerne'.

Dioskurerne kaldes ofte Frelserne og viser sig i sanktelmsild eller som lysende stjerner for søfolk i nød; soldater ser dem fare gennem luften med deres heste for at bringe hæren sejr. Det guddommelige brødrepar, indbegrebet af ungdom og mandsmod, har muligvis rødder i den indoeuropæiske gudekreds (ashvinerne). Kastor og Polydeukes dyrkedes overalt i Grækenland (særlig på Peloponnes) og hjalp efter traditionen romerne i 499 f.Kr., hvorefter et tempel i 484 f.Kr. blev viet til dem på Forum Romanum i Rom. Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne (Gemini).

I Grækenland er de tidligste fremstillinger af Dioskurerne fra arkaisk tid, men de fleste kendes fra hellenistisk tid, især på vaser og i relieffer, ofte som krigere til hest. I Etrurien er de sjældne, men ses på spejle, cister og andre bronzer. I romersk kunst optræder de fra midten af 200-t. f.Kr. og ses hyppigt på sarkofager; monumentalskulpturer af Castor og Pollux findes i Rom foran Quirinalpaladset og foran Capitol. Bortførelsen af Leukippos' døtre har været et yndet motiv i billedkunsten, bl.a. hos Rubens.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen, Helle Damgaard Andersen: Dioskurerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64880