• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Korykiske Hule

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Den Korykiske Hule, Sarandaravli, en ca. 60 m dyb og 20 m høj, naturlig hule i Parnassosbjerget i Grækenland, ca. 3 km nord for Delfi. Fra yngre stenalder indtil ca. 200 e.Kr. har man her ofret til Pan og bjergets nymfer. Ca. 25.000 knogler af bl.a. geder og får, en femtedel heraf med inskription til guder og heroer, og mange små kvindestatuer og krukker er levn af en helligdom, der gennem århundreder har været besøgt både af lokale, af pilgrimme og i forbindelse med bryllupsriter. Ved persernes angreb på Delfi i 490 f.Kr., under Den Græske Frihedskrig i 1830'erne og under 2. Verdenskrig har hulen pga. sin afsides beliggenhed været benyttet af græske guerillatropper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Den Korykiske Hule i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110392



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den Korykiske Hule Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik