De syv mod Theben er i græsk mytologi et centralt motiv i den thebanske sagnkreds. Efter Ødipus' selvblinding (og i nogle versioner død) kæmpede hans sønner Eteokles og Polyneikes om kongeværdigheden. Da Polyneikes tabte magtkampen og måtte flygte, allierede han sig med sin svigerfar, kong Adrastos af Argos, spåmanden Amfiaraos og fire andre helte, som sammen angreb Thebens syv porte; i kampen faldt begge brødre, og deres morbror Kreon greb magten. Den dramatiske historie er temaet for Aischylos' tragedie De syv mod Theben, Euripides' og Senecas tragedier, begge med titlen Fønikerinderne, og den romerske digter Statius' epos Thebais.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig