Daidalos. Carlo Saraceni (1579-1620) Ikaros' fald, ca. 1608, malet på kobber; Galleria Nazionale de Capodimonte, Napoli. Saraceni illustrerer, hvorledes Daidalos mistede sin søn Ikaros under flugten fra Kreta til Sicilien, da vingernes voks smeltede, fordi Ikaros i overmod fløj for højt mod Solen. I renæssancens billedkunst blev myten hyppigt tolket som et moraliserende symbol på, hvor galt det kan gå, når mennesket ikke kender sin plads i forhold til det guddommelige.

.

Daidalos er i den græske mytologi indbegrebet af den snilde håndværker, opfinderen af drejeskiven og saven. Daidalos var også billedhugger og kunne med Hefaistos' hjælp gøre sine statuer levende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet daidalos er græsk og betyder 'han, der er dygtig til kunst'.
Også kendt som

Dædalus

Han måtte flygte fra sin fødeby Athen til Knossos på Kreta, hvor han byggede Labyrinten til kong Minos; til dronning Pasifae tømrede han den kunstige ko, der gjorde det muligt for Poseidons tyr at bespringe hende. Ilde berørt over denne hjælpsomhed spærrede kong Minos Daidalos og hans søn Ikaros inde i labyrinten, men Daidalos konstruerede vinger af fjer og bivoks, som han og Ikaros brugte til at flyve bort på. Ikaros kom for nær Solen, så vokset smeltede, og han styrtede i havet (Det Ikariske Hav) og druknede, mens faderen reddede sig til Sicilien.

Med en hentydning til sagnfiguren Daidalos kaldes den tidlige græske storskulptur fra 600-tallet f.v.t. for dædalisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig