Dafnis er i græsk mytologi søn af Hermes og en nymfe. Som spæd blev han sat ud i en laurbærbusk (dafne); han blev fundet af hyrder og voksede op blandt dem. Dafnis brød et løfte til nymfen Echenais om evig troskab og blev dræbt; i én version forvandledes han til sten. I hellenistisk, romersk og senere europæisk hyrdedigtning er Dafnis en litterær figur, "den forelskede hyrde", der optræder i talrige variationer, fx hos Longos (Dafnis og Chloe).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig