Charon er i græsk og romersk mytologi færgemanden, der bringer de dødes sjæle over dødsfloden Styx til Hades.

Faktaboks

Også kendt som

etruskisk Charun

Charon nævnes ikke hos Homer; hos Vergil og Lukian skildres han som en usoigneret, bister gammel mand, der kun færger sjælene over, hvis han får den obol (lille sølvmønt), som de efterlevende har lagt i munden på den døde.

Den græske Charon fremstilles som en skægget ældre mand med hat og kappe i vasemaleriet siden 500-tallet f.v.t., bl.a. på gravvaser, hvor han ses i sin båd. I romersk kunst ses han fra det 1. århundrede f.v.t. i sin båd på mosaikker, vægmalerier og i relieffer, især på altre og sarkofager.

'Mens fremstillinger af Charon er ret sjældne i græsk og romersk kunst, er de almindelige i etruskisk kunst, de ældste fra første halvdel af 300-tallet f.v.t. Her er han oftest gengivet med blå hud, evt. med vinger, og med en hammer i hånden; han ses ofte førende de døde til dødsriget og ved porten hertil, mens båden aldrig vises.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig