Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Atlas

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Atlas, figur i zink og kobber, udført 1898-99 af billedhuggeren Nicolai Outzen Schmidt (1844-1910) til taget på en bygning i Københavns Frihavn. Siden 1972 har Atlas stået øverst på bryggeriet Carlsbergs kraftcentral i Valby. Myten om Atlas, der bærer himmelhvælvet, findes afbildet allerede i 500-t. f.Kr. I ændret form levede motivet videre i kunsten, efter at græske astronomer ca. 400 f.Kr. opdagede, at Jorden er en kugle, der befinder sig i centrum af et kuglerundt univers. Atlas med universet på skuldrene er blevet symbol på noget urokkeligt og driftsikkert, således som firmanavn for en dansk køleskabsfabrik, der i mange år havde den græske kæmpe på sine produkter.

Atlas, (gr. 'den, som udholder meget'), i den græske mytologi en kæmpe, der er søn af titanen Iapetos, bror til Prometheus og far til plejaderne, hesperiderne og Kalypso. Atlas bor på vestkanten af den flade jord og bærer himmelhvælvet på sine skuldre.

Da Herakles skulle hente hesperidernes æbler, tilbød Atlas selv at plukke dem for på den måde at slippe for sit ensomme hverv. Herakles bar himlen imens, men fik lokket Atlas til at holde hvælvet et øjeblik endnu, mens han lagde en pude på sine skuldre. Herefter forsvandt han med æblerne og lod Atlas blive tilbage.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Atlas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41542