Ariadne er faldet i en trancelignende søvn på Naxos, hvor hun er blevet forladt af Theseus. Romersk kopi af græsk skulptur, 100-t. f.Kr.

.

Ariadne er i den græske mytologi datter af kong Minos af Kreta. Hun forelskede sig i helten Theseus og hjalp ham efter drabet på Minotauros med at finde vej ud af labyrinten i Knossos ved hjælp af et garnnøgle (heraf udtrykket ariadnetråd). Ariadne flygtede med Theseus, men blev efterladt på Naxos (myterne giver forskellige grunde). Her blev hun fundet af Dionysos, som giftede sig med hende. Stjernebilledet Nordlige Krone er hendes brudekrans.

Theseus, der sejler væk fra Ariadne, og Dionysos, der finder hende, er hyppigt forekommende motiver på romerske vægmalerier og sarkofager.

Myten om Ariadne ligger til grund for en række operaer. Mest fremtrædende er Monteverdis fra 1608 (hvoraf kun den berømte Lamento d'Arianna er bevaret), Händels Arianna fra 1734 og Richard Strauss' Ariadne auf Naxos fra 1912/16. Med en hentydning til tråden gennem labyrinten udgav den tyske komponist J.C.F. Fischer i 1715 under titlen Ariadne musica en samling præludier og fugaer i 19 forskellige tonearter; få år senere genoptog J.S. Bach idéen i Das wohltemperierte Klavier, hvor alle 24 tonearter er repræsenterede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig