Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Argos

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Argos havde 100 øjne, og myten fortæller, at der altid var mindst et af dem, der ikke sov. Øjet i hånden er et senere symbol på årvågenhed og handling. Fra 1701 brugte det danske politi dette symbol, og i årene 1930-50 var det afbildet på nummerpladerne på danske indregistrerede motorkøretøjer.

Argos havde 100 øjne, og myten fortæller, at der altid var mindst et af dem, der ikke sov. Øjet i hånden er et senere symbol på årvågenhed og handling. Fra 1701 brugte det danske politi dette symbol, og i årene 1930-50 var det afbildet på nummerpladerne på danske indregistrerede motorkøretøjer.

Argos, latin Argus, i den græske mytologi et uhyre med 100 øjne over hele kroppen. Hera satte Argos med tilnavnet Panoptes ('Altseer') til at vogte på nymfen Io. Zeus sendte derpå Hermes ned for at redde Io, og med fløjtespil og trylleurter fik han Argos til at blunde, hvorefter han dræbte uhyret. Hera forvandlede Argos til en påfugl, hvis hale er fuld af øjne. Siden antikken har Argos været symbol på årvågenhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Argos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39974