Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alkyone

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Alkyone, (gr. 'isfugl'), i den græske mytologi datter af Aiolos og gift med Keyx. Under en sørejse til oraklet i Klaros druknede Keyx. Alkyone fandt sin elskede mands lig skyllet op på stranden; da hun i fortvivlelse ville drukne sig, forvandledes ægtefællerne til havfugle. Myten bygger på den antikke forestilling om, at isfuglepar lever sammen hele livet. Deres klagende sang opfattede man som et dårligt varsel, og i oldtiden blev tidspunktet omkring vintersolhverv, hvor isfuglene mentes at lægge æg, sat i forbindelse med en vindstille periode på ca. 14 dage, de såkaldte (h)alkyoniske dage.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Alkyone i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35986