Aiolos, 1 i den græske mytologi vindenes gud, søn af Poseidon. I Odysseen bor han på en flydende ø; han giver Odysseus en sæk med vinde til brug på hjemrejsen. Den latinske form af Aiolos er Æolus; en vindharpe kaldes derfor også æolsharpe.

2 i den græske mytologi sønnesøn af Deukalion; han har givet navn til den aioliske (æoliske) stamme i Centralgrækenland og i Lilleasien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig