Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ægide

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

ægide, (af gr. aigis 'gedeskind', af aix 'ged'), i græsk mytologi et skjold af metal eller skind, som giver bæreren fuld beskyttelse mod fjendtlige angreb. Hos Homer er ægiden først og fremmest Zeus' attribut, men også Apollon og Athena kan låne den. På klassiske Athenafremstillinger bærer hun den som brystpanser med Medusas hoved i relief på midten (se gorgoner), et minde om, at også Perseus fik lov at låne den under sin heltemodige uskadeliggørelse af Medusa.

Da ægiden værner den, der bærer den, betyder udtrykket "at være under nogens ægide", at man står under vedkommendes beskyttelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: ægide i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184492