Albanerne var ortodokse kristne, indtil den katolske kirke i forbindelse med korstogene fik fodfæste i Nordalbanien og i kystbyerne. Midt- og Sydalbanien forblev ortodokse. Efter den osmanniske erobring i 1400-tallet vandt islam udbredelse og blev i løbet af et par århundreder Albaniens dominerende religion.

Efter 1945 førtes en antireligiøs politik, og mange kirker og moskéer blev omdannet til andre formål. Det kommunistiske parlament afskaffede formelt al religion i 1967 og erklærede Albanien for "verdens første ateistiske stat". Herefter var al gudstjeneste forbudt ligesom alle religiøse kendetegn, fx fuldskæg. Det totale religionsforbud bestod indtil 1990.

I 1991 blev diplomatiske forbindelser genoptaget med Vatikanet, og året efter godkendte den albanske præsident valget af ærkebiskop Anastasios som leder af den selvstændige albansk-ortodokse kirke, oprettet i mellemkrigstiden. Flere årtier som ateistisk stat har i nogen grad præget landet. Over halvdelen af albanerne opfattede sig i 1990 som ikke-religiøse, men muligvis ønskede mange ikke at vedkende sig et bestemt religiøst tilhørsforhold så kort tid efter genindførelsen af religionsfrihed.

Islam er stadig Albaniens største religion; ortodokse og katolikker udgør mindre trossamfund, mens protestanter kun udgør en ganske lille gruppe. De kristne kirker har siden 1990 oplevet en særlig popularitet, da de forbindes med europæisk identitet og velstand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig