Nikolaos Kabasilas, ca. 1320-efter 1391, byzantinsk lægmandsteolog, tilknyttet kejserhoffet i Konstantinopel. I Forklaring til den guddommelige liturgi har han tolket gudstjenestens nadveroffer (eukaristi), mens Om livet i Kristus handler om den guddommelige aktivitet i sakramenterne og den menneskelige medvirken i bøn og meditation. Kabasilas er en betydelig repræsentant for den byzantinske hesychastiske mystik (se hesychasme).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.