Dositheos var en græsk teolog, patriark af Jerusalem fra 1669. På en synode i Jerusalem fremlagde han i 1672 Confessio Dosithei og andre bekendelsesskrifter; hensigten var at dæmme op for calvinske tendenser i græskortodoks teologi. For nogle lærepunkters vedkommende nærmede Dositheos sig den romerskkatolske kirke.