Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kyrillos Lukaris

Oprindelig forfatter CRiis Seneste forfatter Redaktionen

Kyrillos Lukaris, 1572-1638, patriark i Alexandria 1602-20, siden med afbrydelser i Konstantinopel. Hans Confessio fidei (1629, Troens bekendelse), trykt på latin og siden bl.a. på græsk, er klart calvinistisk påvirket; med den ønskede patriarken at bane vej for en tilnærmelse af den ortodokse kirke til den protestantiske kristenhed. Han mødte heftig modstand og blev til sidst angivet som forræder til sultan Murad 4., der lod ham henrette. Efter sin død blev Kyrillos erklæret for kætter, og hans bog fordømtes på kirkemøder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Riis: Kyrillos Lukaris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113041