Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aleksij 1.

Oprindelig forfatter Bugge Seneste forfatter Redaktionen

Aleksij 1., Sergej Simanskij, 1877-1970, patriark af Moskva og hele Rusland 1945-70. Efter en juridisk og teologisk uddannelse blev han præsteviet i 1903. Han blev biskop i 1913 og var metropolit af Leningrad 1933-45. I 1943 deltog han i samtalerne med Stalin vedrørende statens og kirkens sameksistens. I hans tid som patriark stabiliseredes kirkens forhold; isolationen i forhold til de vestlige kirker blev brudt, da den russisk-ortodokse kirke i 1961 indtrådte i Kirkernes Verdensråd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Bugge: Aleksij 1. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35547