Tabernaklet er i ældre bibeloversættelser den transportable telthelligdom, der ifølge to beretninger i 2. Mosebog, kap. 25-30 og 35-40 blev fremstillet til at ledsage israelitterne under ørkenvandringen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra latin tabernaculum 'telt, barak', diminutiv af taberna i betydningen 'bod'.

I nyere bibeloversættelser kaldes vandrehelligdommen gerne 'boligen'. 2. Mosebog gør udførligt rede for, hvad tabernaklet rummede: I det allerhelligste stod pagtens ark, i det hellige skuebrødsbordet og røgelsesofferalteret. Det var omgivet af en forgård.

Det kan ikke udelukkes, at israelitterne har haft en transportabel telthelligdom, men skildringen af dens indretning er snarere en spejling af det senere tempel i Jerusalem end en redegørelse for ørkentidens kultforhold.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig