Messias, den salvede, hæderstitel for israelitiske ypperstepræster og konger. Salvning udtrykte nærhed til det hellige, og i GT berettes fx om salvede ypperstepræster (fx 3.Mos. 4,3) og om kongen som "Herrens salvede" (fx 1.Sam. 24,7). Men "salvede" kunne også andre være, der gik Guds ærinde, bl.a. profeter (fx 1.Kong. 19,16); i Esajas' Bog 45,1 kaldes perserkongen Kyros for "Herrens salvede".
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet messias er græsk og kommer af hebraisk hamashiah 'den salvede', græsk christos, jf. latin Kristus.
Som udtryk for besiddelse af Guds ånd blev prædikatet i de gammeltestamentlige pseudepigrafer og i Dødehavsteksterne brugt om fremtidige skikkelser, der skulle bringe Israel frelsen og genoprette Davids rige, nogle gange sådan, at der var både en præstelig og en kongelig messias. Messias behøvede altså ikke at være en overnaturlig skikkelse.
Brugt om Jesus i NT udtrykker det således, at han optrådte i kraft af Guds ånd, som han fik ved dåben; kun to steder i NT står formen Messias (Joh. 1,41; 4,25), desto hyppigere det græske christos (i NT i alt 531 gange), der tidligt også optræder som egennavn, via latin fordansket til Kristus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.