Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hellighedsloven

Oprindelig forfatter EdNi Seneste forfatter Redaktionen

hellighedsloven, en samling love i 3. Mos., kap. 17-26; benævnelsen har været gængs siden 1870'erne. Forbud og påbud af kultisk, moralsk og religiøs karakter skulle tjene til at gøre Israel til en hellig menighed, der skulle bringe de rette ofre, undgå nydelse af blod, afguderiske skikke og enhver form for blodskamsforbindelser, have det rette præsteskab og overholde elementære kyskhedsregler inden for familien. Hellighedsloven rummer gamle taburegler side om side med høje moralkrav som fx næstekærlighedsbudet: "Du skal elske din næste som dig selv!"

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eduard Nielsen: hellighedsloven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90281