• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

apokalyptik

Oprindelig forfatter Hall Seneste forfatter Redaktionen

apokalyptik, moderne betegnelse for antik litteraturform og forestillingsverden, bruges også alment om undergangsfantasier.

Som litteraturtype omfatter apokalyptik fortrinsvis jødiske og kristne skrifter fra den hellenistiske periode. Daniels Bog i Det Gamle Testamente og Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente er bibelske eksempler; mange ikke-bibelske apokalypser er desuden kendt, bl.a. 1. Enoksbog (se Enok) og 4. Ezrabog (se Ezrabøgerne).

Ordet apokalyptik kommer af græsk apokalypsis 'afsløring, åbenbaring'.

Apokalypser skildrer åbenbaringsoplevelser, hvor viden, der er utilgængelig for almindelig erkendelse, afsløres for udvalgte personer. På himmelrejser erfares himlenes indretning, og i syner åbenbares de sidste tider, verdens undergang og en ny skabelse.

Annonce

Interessen for åbenbaret viden forudsætter mistillid til det bestående. Man formoder derfor, at apokalyptik er opstået i krisetider, hvor grundlæggende trosforestillinger blev modsagt af de historiske erfaringer. I apokalypsen blev den jordiske modgang overtrumfet af den himmelske viden om fremtiden. Andre sider af apokalyptik synes dog mindre desperate; de tjente snarere til at tilfredsstille en elementær nysgerrighed over for det ukendte.

Apokalyptikkens baggrund er omdiskuteret. Motiver kan spores tilbage til de gammeltestamentlige profeter og til persisk og mesopotamisk indflydelse, men som sammenhængende fænomen er den opstået i den antikke jødedom.

Skønt fremmedartet for os var apokalyptikken en fast bestanddel af den nytestamentlige kristendom, ligesom den ofte er genoplivet i kriseperioder.

Se også pseudepigrafer og Nag Hammadi-skrifterne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Geert Hallbäck: apokalyptik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39090