Saron er en kystslette i det nuværende Israel mellem Haifa og Tel Aviv, der kendes fra Esajas' Bog, 35,2. Saron var på Det Gamle Testamentes tid ufrugtbar og tyndtbefolket, men som græsningsarealer stod den i fuldt blomsterflor om foråret; vigtigste byer var Dor og Caesarea Maritima. I Grundtvigs adventssalme "Blomstre som en rosengård" nævnes Sarons yndigheder.