Malakias var ifølge traditionen en gammeltestamentlig profet; det vides dog ikke, om navnet er et egennavn.

Malakias' Bog står i Det Gamle Testamente som den sidste af de tolv små profetbøger. Den stammer formodentlig fra slutningen af 500-tallet f.Kr. og afspejler religiøse og sociale problemer i Jerusalem efter hjemvendelsen fra det babyloniske eksil: Præsterne ofrer og forkynder ikke på den rette måde, folk giver ikke tiende til templet og holder ikke loven og pagten. Derudover fordømmes ægteskab med ikke-jøder og skilsmisse. Pga. alt dette straffer Gud folket med misvækst og græshoppeplage. Bogen fremfører dette budskab som en diskussion mellem Gud og folket.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig