Makkabæerbøgerne

Makkabæerbøgerne er fire historisk berettende skrifter fra den antikke jødedom. 1. og 2. Makkabæerbog hører til de gammeltestamentlige apokryfer, mens 3. og 4. Makkabæerbog hører til de gammeltestamentlige pseudepigrafer. De findes alle i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta, og i den latinske Vulgata.

1., 2. og 4. Makkabæerbog er beslægtede ved alle at handle om undertrykkelsen af den jødiske religion i Palæstina under den syriske konge Antiochos 4. og om begivenhederne før og under de jødiske makkabæere i 100-tallet f.Kr., mens 3. Makkabæerbog handler om et forsøg på undertrykkelse af den jødiske religion i Egypten under Ptolemaios 4. i slutningen af 200-tallet f.Kr., dvs. før makkabæernes optræden.

1. Makkabæerbog er en græsk oversættelse af en nu tabt hebraisk originaltekst og dækker tiden frem til og med Simon Makkabæer, dvs. til 135 f.Kr.; 2. Makkabæerbog er en sammenfatning af et nu tabt værk og dækker begivenhederne indtil Judas Makkabæers død 161 f.Kr.; 4. Makkabæerbog er en legendarisk udsmykning af 2. Makkabæerbog, kap. 7-8, om de såkaldte makkabæiske martyrer; 3. Makkabæerbog handler strengt taget ikke om makkabæerne.