Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kongebøgerne

Oprindelig forfatter JStr Seneste forfatter Redaktionen

Kongebøgerne, 1. og 2. Kongebog i GT med beretning om Israels historie fra kong Salomons tronbestigelse til eksilet i Babylon. De første 11 kapitler handler om Salomons regering og er stærkt legendeprægede; 1.Kong., kap.12 til 2.Kong., kap.16 beretter om Israel (Nordriget) og Juda (Sydriget) i perioden ca. 925-722 f.Kr. Skelettet udgøres af notitser, som menes at stamme fra arkiverne i Israel og Juda; teksten rummer i øvrigt historiske fortællinger, sagn, profetlegender, administrative lister o.l. Den sidste del beretter om Judas historie ca. 722-582 f.Kr.

Kongebøgerne er forfattet under eller efter det babyloniske eksil (587/586-539/538 f.Kr.) og er en del af et større værk. Hensigten er at beskrive, hvordan israelitternes frafald fra Gud medførte det selvstændige Israels undergang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Strange: Kongebøgerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109015