Jeroboam 1. var konge af Israel (Nordriget) ca. 931-910 f.Kr. Han måtte flygte til Egypten under Salomon, men vendte efter dennes død hjem og anstiftede oprør mod kongen af Davids hus i Jerusalem (1. Kongebog, kap. 12). Det lykkedes at rive den nordlige del af Salomons rige løs fra Jerusalem. Jeroboam 1. skal have indstiftet dyrkelsen af guldkalve i Betel og Dan og regnes derfor i Det Gamle Testamente for den værste af Israel Riges mange onde konger.