Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jehu

Oprindelig forfatter NPLem Seneste forfatter Redaktionen

Jehu, ifølge GT konge af Israel Rige ca. 841-814 f.Kr. Foranlediget af profeten Elisa gjorde han som officer oprør mod sin konge og lod hele den kongelige familie dræbe (2.Kong., kap.9-10). Jehus regeringstid skal have været motiveret af en ortodoks jahvistisk tolkning af Israels religion, fremprovokeret af de tidligere kongers dyrkelse af Baal. Historisk betegnede årene en nedgangstid for Israel, der mistede store landområder øst for Jordanfloden og måtte betale tribut til assyrerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peter Lemche: Jehu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100995