• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ezekiel

Oprindelig forfatter BMR Seneste forfatter Redaktionen

Ezekiel, gammeltestamentlig profet, der virkede i tidsrummet ca. 600-575 f.Kr.; han tilhørte præsteskabet i Jerusalem, men blev i 598 f.Kr. ført til Babylon efter Jerusalems erobring.

Ezekiels gudsoplevelse er stærkt præget af symbolske syner og ekstatiske tilstande, og hans forkyndelse er ofte kædet sammen med særlige symbolhandlinger. Han lægger stor vægt på de guddommelige krav, på overholdelse af sabbatten og sondringen mellem rent og urent. Ezekiel fremhæver den enkeltes ansvar over for Gud og afviser tanken om, at sønner kan straffes for fædres synder.

Ezekiels forkyndelse er indeholdt i Ezekiels Bog i GT; den rummer dels profetens ord, dels stof fra en lidt senere tid. Den første halvdel af bogens 48 kapitler kundgør Guds straf over Israels folk for dets afgudsdyrkelse; dernæst følger straftrusler mod fremmede folkeslag, mens de sidste 15 kapitler lover en stor fremtid for gudsfolket med et nyt tempel i Jerusalem som centrum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Mikael Rosendal: Ezekiel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73712