Esau er patriarken Isaks ældste søn; bror til Jakob. Som følge af Jakobs træske opførsel mistede Esau sin førstefødselsret (1.Mos., kap. 25,29 ff.) og derpå faderens velsignelse (1.Mos., kap. 27). Jakob måtte flygte til sin morbror Laban, mens Esau drog bort og blev stamfader til edomitterne (Edom). På Jakobs hjemrejse fra Laban drog Esau imod ham med en stor skare krigere, men det kom til forlig og grænsedragning mellem de to brødre og stamfædre (1.Mos., kap. 32-33). I den arabiske verden regnes Esau for en mytisk stamfader.