Edom er det gammeltestamentlige navn på den sydligste del af Østjordanlandet mellem Zeredbækkenet (Wadi al-Hasa) og Aqababugten. Ifølge Det Gamle Testamente nedstammede edomitterne, indbyggerne i Edom, fra patriarken Isaks forsmåede ældste søn Esau, bror til Jakob.

Andre kilder fra oldtiden beretter imidlertid om en statsdannelse på grænsen af ørkenen, der i de sidste 500 år f.Kr. endda bredte sig til Negev og den sydlige del af Judæa. Fra hellenistisk tid, dvs. ca. 300 f.Kr., indgik det edomitiske område i nabatæernes rige. Sproget edomitisk var et kanaanæisk sprog og dermed tæt beslægtet med hebraisk; det er overleveret gennem personnavne og enkeltord på bl.a. segl og potteskår.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig