Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dødehavsteksterne

Oprindelig forfatter Otzen Seneste forfatter Redaktionen

Dødehavsteksterne. Hule 4, der ligger nær ved Qumranruinerne. Mens der i et par huler, som ligger ca. 1 km nordligere, blev fundet større og ganske velbevarede tekstruller, indeholdt Hule 4 ca. 15.000 fragmenter, der stammer fra en samling, som oprindelig har omfattet flere end 500 tekstruller og mindre dokumenter.

Dødehavsteksterne. Hule 4, der ligger nær ved Qumranruinerne. Mens der i et par huler, som ligger ca. 1 km nordligere, blev fundet større og ganske velbevarede tekstruller, indeholdt Hule 4 ca. 15.000 fragmenter, der stammer fra en samling, som oprindelig har omfattet flere end 500 tekstruller og mindre dokumenter.

Dødehavsteksterne, jødiske tekster, fundet 1947-56 i klippehuler i ørkenen ved den nordvestlige del af Det Døde Hav; stedet lå opr. i det britiske mandat Palæstina, 1950-67 i Jordan og efter 1967 i de af Israel besatte områder. De opsigtsvækkende fund, gjort dels af beduiner, dels af arkæologer, omfattede en halv snes store, ret velbevarede skriftruller og hen ved 20.000 fragmenter af ruller og dokumenter. Det hele har repræsenteret et bibliotek på ca. 800 skriftruller på pergament, nogle dog på papyrus. De fleste er skrevet på hebraisk, nogle på aramæisk eller græsk.

I nærheden af hulerne udgravede man nogle ruiner, der bærer det arabiske navn Qumran. I hulerne og i ruinerne fandt man keramik af samme type, og det er almindeligt antaget, at rullerne stammer fra Qumrankomplekset. Keramikken, mønter fundet i ruinerne, studier af skrifttyperne og kulstof 14-metoden kunne sammenlagt sikre en datering af størstedelen af teksterne til perioden mellem ca. 150 f.Kr. og ca. 70 e.Kr. Nogle af teksterne er ældre end 150 f.Kr., og de tekster, der kan dateres til 1.årh. e.Kr., er overvejende kopier af tidligere affattede tekster.

Qumran har været centrum for en jødisk udbrydermenighed, der i protest mod hasmonæernes overtagelse af ypperstepræsteembedet i 152 f.Kr. forlod templet i Jerusalem og slog sig ned i ørkenen under ledelse af en præst, kaldet "Retfærdighedens Lærer". En del af teksterne giver udtryk for menighedens selvforståelse: Den mente, at den strengeste overholdelse af Moseloven kunne erstatte offerfunktionerne ved templet. Den betragtede sig selv som "det sande Israel", som "Lysets Børn", der skulle komme frelst gennem den nært forestående dommedag, mens "Mørkets Børn", dvs. resten af jøderne og af menneskeheden, ville gå fortabt.

Dødehavsteksterne. Et komplet eksemplar af profeten Esajas' Bog. Rullen, der er skrevet ca. 100 f.Kr., indeholder 54 sider hebraisk tekst og er ca. 7,5 m lang.

Dødehavsteksterne. Et komplet eksemplar af profeten Esajas' Bog. Rullen, der er skrevet ca. 100 f.Kr., indeholder 54 sider hebraisk tekst og er ca. 7,5 m lang.

En del lighedspunkter mellem teksterne og skildringen hos historikeren Josefus (ca. 100 e.Kr.) af essæerne, en jødisk religiøs gruppe, gør det sandsynligt, at Qumranmenigheden, som den kendes fra Dødehavsteksterne, skal identificeres med essæerne eller i det mindste er nært beslægtet med dem.

Annonce

Biblioteket i Qumran omfattede ca. 200 ruller med GTs skrifter (fx 15 kopier af 1. Mosebog, 36 af Salmernes Bog osv). Kun en rulle med Esajas' Bog er fuldstændig, de andre er stærkt ødelagte.

Op mod 100 ruller har indeholdt den hebraiske eller aramæiske tekst til skrifter, som for en dels vedkommende hidtil kun har været kendt i antikke oversættelser (se også apokryfer og pseudepigrafer).

De sidste ca. 500 ruller har i vidt omfang repræsenteret sektens egne skrifter, deriblandt en del velbevarede tekster: Sekthåndbogen gør rede for menighedens selvforståelse, religiøse lære, liturgi, organisation osv. Takkesalmerne udtrykker menighedens tro og lære, og Krigsrullen skildrer den store kamp på dommedag mellem Lysets og Mørkets Børn. Tempelrullen redegør for den ideale indretning af tempelkulten i Jerusalem, og Nogle af Lovens Gerninger diskuterer enkeltheder i forståelsen af Moseloven. Desuden findes liturgier, "bibelkommentarer" o.a.

Dødehavsteksterne giver ikke et afgørende nyt, men et mere nuanceret billede af jødedommen i århundrederne før og i tiden lige omkring Kristi fødsel. De bibelske håndskrifter har stor betydning for udforskningen af bibeltekstens historie, idet de er tusind år ældre end de middelalderlige GT-håndskrifter, der ellers var de ældste kendte. Teorier om, at Dødehavsteksterne skulle have en tæt forbindelse til de første kristne, er alene af dateringsgrunde ikke holdbare (kun få af teksterne er fra tiden efter ca. 30 e.Kr.). Derimod har de øget kendskabet til baggrunden for kristendommens opståen i det jødiske miljø.

Dødehavsteksterne befinder sig i Jerusalem, de store skriftruller (udg. i 1950'erne) på Israelmuseet, fragmenterne på Rockefellermuseet. Strid om udgiverrettigheder har forsinket udgivelsen af fragmenterne. Hele materialet er først blevet tilgængeligt fra 1991.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedikt Otzen: Dødehavsteksterne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67692