Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bibelen - Det Nye Testamente

Oprindelige forfattere EdNi og Mull Seneste forfatter Redaktionen

er betegnelsen for den del af Bibelen, hvis skrifter er af kristen oprindelse. Navnet betyder, at skrifterne har deres baggrund i den nye pagt.

Indholdet af NT ser sådan ud: Først står de fire evangelier, dernæst Apostlenes Gerninger, der danner overgangen til brevene, dvs. Paulus' breve (13 i alt; 14 hvis Hebræerbrevet regnes med, som det tidligere ofte blev) samt de i alt syv såkaldt katolske breve (dvs. at de har adresse til alle menigheder). Efter disse to dele, der handler om hhv. Jesu liv og den ældste menigheds historie og liv, står som afslutning og for sig selv Johannes' Åbenbaring med det store udblik mod tidernes ende.

NT blev først en del af Bibelen i 100-t.s anden halvdel og ikke på én gang. Dets 27 skrifter er ganske vist med enkelte undtagelser blevet til i 1. årh. e.Kr. Ældst er de ti ægte Paulusbreve, alle fra 50'erne; evangelierne stammer fra ca. 70-90 e.Kr., mens Pastoralbrevene (de to til Timotheus og Titusbrevet) og 2. Petersbrev er fra begyndelsen af 100-t. Først efterhånden som de vandt indpas i gudstjenesten på linje med GT, fik de status som hellige skrifter. Sandsynligvis er evangelierne ligefrem skabt med henblik på en sådan brug.

Annonce

Gnostikeren Markion har spillet en indirekte rolle ved fastlæggelsen af NTs indhold. Af teologiske grunde forkastede han GT som helligskrift og skabte i stedet en kanon bestående af Lukasevangeliet og 10 Paulusbreve (de kendte med undtagelse af Pastoralbrevene), alle i en stærkt revideret og forkortet udgave, hvor sporene af den gammeltestamentlige skabergud var forsøgt udslettet. Markions redaktion tvang kirken til at besinde sig på to ting: Dels hvilke kristne skrifter der kunne regnes for autoritative (kanoniske), dels disse skrifters tekstskikkelse. Der var tale om, at en række omdiskuterede skrifter (fx nogle af de katolske breve og Johannes' Åbenbaring) efterhånden blev accepteret, snarere end om en udskillelse. Dog er enkelte af de apostolske fædre taget med i visse gamle bibelhåndskrifter.

Jøderne havde deres hebraiske Miqra i skriftruller. De kristne gik snart over til at have deres Bibel i codexer, dvs. bøger. I sig selv afgjorde rulleformen ikke skriftsamlingens omfang og bøgernes rækkefølge, men codexformen stillede krav om en mere definitiv stillingtagen til, hvad der skulle med i bindet, og i hvilken rækkefølge skrifterne skulle stå. Her udviser den ældre håndskriftoverlevering flere variationer, men efterhånden vandt den rækkefølge hævd, som vi kender.

Omfanget af NT, der i store træk blev fastlagt i løbet af 200-t., blev stadfæstet i øst i 367 (se Athanasios) og i Rom i 382. Dermed var den kristne Bibel skabt. Ved på én gang at fortsætte den historie, som GT rummer, og fastlægge forståelsen af GT, insisterer NT på en bestemt helhedstydning af Bibelen: Den nye pagt afløser den gamle. Således blev GT teologisk set en anden bog ved at blive kædet sammen med NT. I de første sytten århundreder af sin historie betragtede kirken således også GT som en kristen bog og ikke som udtryk for jødedom. Først bibelkritikken, der tog form i 1800-t., ændrede dette radikalt.

I middelalderen var læsning af Bibelen i alt væsentligt forbeholdt de bogligt dannede. Lægfolks kendskab til Bibelen byggede på billedlige fremstillinger af den bibelske historie (i Danmark fx kirkernes kalkmalerier; se Biblia pauperum) og på, hvad man fik at høre dels ved gudstjenesterne, dels af omvandrende munke og prædikanter. Dette ændredes med 1500-t.s bogtrykte oversættelser til folkesprogene.

I hele den kristne verden har Bibelen gennem kirkens snart 2000-årige historie været en uudtømmelig inspirationskilde for musik, billedkunst og litteratur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eduard Nielsen, Mogens Müller: Bibelen - Det Nye Testamente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46731