bibelsk teologi

Bibelsk teologi praktiseres i nutiden forskelligt, afhængigt af bibelsynet, dvs. den forhåndsforståelse, som man læser Bibelen med. To uforenelige bibelsyn står over for hinanden: Det ene er det fundamentalistiske, der betragter Bibelen som Guds i enhver henseende ufejlbarlige ord, således at GT og NT er den samme Guds tale i forskellige historiske epoker. Bibelen optræder her som selve åbenbaringen og derfor som al teologis grundlag. Det andet bibelsyn er det historisk-kritiske, der forudsætter, at Bibelen er menneskeskabt og historisk betinget; med denne forhåndsforståelse bliver Bibelens skrifter udtryk for deres forfatteres (eller redaktørers) teologiske anliggende.

Med denne forståelse er bibelsk teologi således ikke en enhed, men udtryk for en tankemæssig proces, hvor de enkelte skribenter undertiden ligefrem polemisk bearbejder foreliggende overleveringer eller skrifter. Således udfolder NT sig ikke mindst som en tolkende overtagelse af GT, her forstået og udlagt i lyset af troen på Jesus Kristus som tilstedeværende allerede i denne del af Bibelen. Et eksempel på en sådan tolkningsproces er også NT's fire evangelier, der i dag forstås ud fra en genskrivningsmodel, hvor udgangspunktet er Markusevangeliet, som forfatteren til Matthæusevangeliet har fundet så teologisk utilstrækkeligt, at han har genskrevet det, hvad der kort tid efter igen gør sig gældende i Johannesevangeliet, der giver Jesus-fortællingen en radikalt ny skikkelse. Endelig kan Lukasevangeliet fra måske så sent som fra 130'erne læses som en harmoniserende sammenfatning af forgængerne (jf. Luk 1,1), påtrykt sin forfatters særlige teologi og historieopfattelse, der også kommer til udtryk i fortsættelsen i Apostlenes Gerninger.

Karakteristisk nok udarbejdes fremstillinger af såvel gammeltestamentlig som nytestamentlig teologi i dag mere og mere som de enkelte skrifters eller forfatterskabers teologi. Og en såkaldt helbibelsk teologi, der vil sammenfatte både GT og NT, giver i dag kun mening som forsøget på at udrede, hvordan forfatterne til de forskellige skrifter i NT indarbejder GT i deres forståelse. Her bliver besvarelsen af spørgsmålet om opfattelsen af graden af kontinuitet mellem Bibelens to dele naturligvis afgørende, dvs. om GT fortrinsvis læses i lyset af NT eller omvendt.