Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bibelen - bibeloversættelser

Oprindelig forfatter Mull Seneste forfatter Redaktionen

Bibelen. De første 14 vers på græsk af Johannesevangeliet: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Håndskrift, der dateres til slutningen af 100-t., senest ca. 200; det er skrevet på papyrusblade, som er hæftet sammen til en bog, en codex. Håndskriftet, der rummer det meste af Johannesevangeliet, stammer fra Egypten og er et af de ældste nytestamentlige håndskrifter, der er bevaret. Internationalt betegnes det som Papyrus 66 (Papyrus Bodmer II); det er i 1900-t. indgået i Martin Bodmers betydelige samling af nytestamentlige papyruser i Schweiz.

Bibelen. De første 14 vers på græsk af Johannesevangeliet: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Håndskrift, der dateres til slutningen af 100-t., senest ca. 200; det er skrevet på papyrusblade, som er hæftet sammen til en bog, en codex. Håndskriftet, der rummer det meste af Johannesevangeliet, stammer fra Egypten og er et af de ældste nytestamentlige håndskrifter, der er bevaret. Internationalt betegnes det som Papyrus 66 (Papyrus Bodmer II); det er i 1900-t. indgået i Martin Bodmers betydelige samling af nytestamentlige papyruser i Schweiz.

Det blev tidligt en nødvendighed at oversætte Bibelen, fordi originalsproget efterhånden ophørte med at være talesprog. GTs græsksprogede oversættelse, Septuaginta, stammer fra 200- og 100-t. f.Kr. Kirken brugte Septuaginta; fra jødisk hold blev der foretaget nye græske oversættelser, se Akvila, Symmachos og Theodotion. Aramæiske bibeloversættelser er omtalt under targum.

Tidligt fremkom kristne oversættelser til syrisk; i 300-t. blev de afløst af den såkaldte Peshitta, 'den almindelige'. En mangfoldighed af ældre oversættelser til latin blev i begyndelsen af 400-t. afløst af kirkefaderen Hieronymus' bibeloversættelse, for GTs vedkommende foretaget på grundlag af den hebraiske tekst. Hieronymus' latinske oversættelse fik siden tilnavnet Vulgata, 'den almindelige'. Allerede fra 2. halvdel af 300-t. stammer Wulfilas oversættelse til gotisk, se Codex Argenteus.

I middelalderen kom det til flere bibeloversættelser til folkesprogene. Bedst kendt er de frie gendigtninger som den angelsaksiske Kædmon fra 600-t. og den tyske Heliand fra begyndelsen af 800-t. Den første komplette bibeloversættelse til fransk er fra kort før 1250; i 1382 oversatte John Wycliffe Bibelen til engelsk.

Annonce

Bibelen begynder med ordene i Første Mosebog: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Første Mosebogs kapitel 1, vers 1-13, er den første tekstside i Complutenserpolyglotten, trykt i Spanien 1514-17. Til højre står den hebraiske tekst, den smalle spalte i midten er Hieronymus' latinske oversættelse, Vulgata, mens den græske Septuaginta-oversættelse er sat til venstre med en indskudt latinsk oversættelse mellem hver linje. Nederst til venstre står den aramæiske Targum Onkelos, tilføjet en oversættelse til latin nederst til højre. Complutenserpolyglotten udgør et meget vigtigt stadium i studiet af Bibelens tekster på grundsprogene. Det er en bibeludgave i 6 bind i folioformat; bd. 1-4 med Det Gamle Testamente forelå afsluttet i 1517, mens bd. 5 med Det Nye Testamente udkom i 1514. På grund af forsinkelse med den pavelige autorisation udkom værket inkl. et registerbind først i 1522. Det Kongelige Biblioteks eksemplar stammer fra historikeren P.F. Suhms store bogsamling, som biblioteket købte i 1796.

Bibelen begynder med ordene i Første Mosebog: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Første Mosebogs kapitel 1, vers 1-13, er den første tekstside i Complutenserpolyglotten, trykt i Spanien 1514-17. Til højre står den hebraiske tekst, den smalle spalte i midten er Hieronymus' latinske oversættelse, Vulgata, mens den græske Septuaginta-oversættelse er sat til venstre med en indskudt latinsk oversættelse mellem hver linje. Nederst til venstre står den aramæiske Targum Onkelos, tilføjet en oversættelse til latin nederst til højre. Complutenserpolyglotten udgør et meget vigtigt stadium i studiet af Bibelens tekster på grundsprogene. Det er en bibeludgave i 6 bind i folioformat; bd. 1-4 med Det Gamle Testamente forelå afsluttet i 1517, mens bd. 5 med Det Nye Testamente udkom i 1514. På grund af forsinkelse med den pavelige autorisation udkom værket inkl. et registerbind først i 1522. Det Kongelige Biblioteks eksemplar stammer fra historikeren P.F. Suhms store bogsamling, som biblioteket købte i 1796.

Med bogtrykkerkunsten kom der fart i arbejdet. Særlig kendt er Martin Luthers tyske oversættelse af NT fra 1522 og af GT fra 1534, som i renæssancehumanismens ånd blev foretaget direkte fra den hebraiske og græske grundtekst. Fra reformationstiden stammer også den svenske Gustav Vasas Bibel fra 1541 og den danske Christian 3.s Bibel fra 1550. NT tryktes første gang på dansk i 1524. Den engelske King James' Bible fra 1611 fortjener også at nævnes blandt de ældre oversættelser, der har haft kulturhistorisk indflydelse i en lang periode.

Siden er arbejdet fortsat i de enkelte lande, dels ved revisioner, dels ved nyoversættelser direkte fra grundsprogene. Bibelen er i dag, især takket være bibelselskaberne, helt eller delvis oversat til over 1000 sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Müller: Bibelen - bibeloversættelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46735