• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bibelen

Oprindelige forfattere EdNi og Mull Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Bibelen ligger fremme på alteret i mange af Danmarks kirker. Her er det en udgave af den autoriserede nyoversættelse fra 1992, der er anbragt på alteret i Trinitatis Kirke i København.

Bibelen ligger fremme på alteret i mange af Danmarks kirker. Her er det en udgave af den autoriserede nyoversættelse fra 1992, der er anbragt på alteret i Trinitatis Kirke i København.

Bibelen, den kristne kirkes hellige skrift.

Bibelen består af to skriftsamlinger: Det Gamle Testamente (GT) og Det Nye Testamente (NT). Ordet testamente er den latinske oversættelse af det bibelske ord pagt (hebr. berit; gr. diateke). Bibelen består således af den gamle og den nye pagts bøger. Flere kirkesamfund medtager desuden de gammeltestamentlige apokryfer.

Ordet bibel kommer af gr. biblia, plur. af biblion '(lille) bog', af biblos 'papyrusbast, bog', opr. navn på den fønikiske havn Byblos, hvorfra egyptisk papyrus blev udskibet til Grækenland.

Ordet bibel har siden 300-t. været i brug i den kristne kirke. GT består af 39 og NT af 27 bøger eller skrifter. De er kanoniske, dvs. at kirken siden 300-t. har anerkendt dem som hellige. Bibelens nuværende kapitel- og versinddeling stammer fra hhv. 1200-t. og 1500-t.

Annonce

Det Gamle Testamente

er kirkens navn på den første — og største — del af Bibelen. Det er en samling israelitisk-jødiske skrifter fra det første årtusinde f.Kr. Jøderne kalder denne samling for Miqra...læs videre om Det Gamle Testamente.

Det Nye Testamente

er betegnelsen for den del af Bibelen, hvis skrifter er af kristen oprindelse. Navnet betyder, at skrifterne har deres baggrund i den nye pagt. Indholdet af NT ser sådan ud...læs videre om Det Nye Testamente.

Profetskrifterne

har for kirken været særlig værdifulde, ikke fordi de udgør samtidige kilder til Israels historie i tiden fra 750-400 f.Kr., men fordi de rummer profetier om en Messias (gr. Kristós), en kommende frelserkonge...læs videre om profetskrifterne.

Bibelhåndskrifter og bibeludgaver

Originalmanuskripter findes ikke bevaret til noget bibelsk skrift. De ældste bevarede afskrifter er for GTs vedkommende nogle af Dødehavsteksterne fra det 1. årh. f.Kr. og for NTs vedkommende papyrusfragmenter fra beg. af 100-t. e.Kr....læs videre om bibelhåndskrifter og bibeludgaver.

Bibeloversættelser

Det blev tidligt en nødvendighed at oversætte Bibelen, fordi originalsproget efterhånden ophørte med at være talesprog. GTs græsksprogede oversættelse, Septuaginta...læs videre om bibeloversættelser.

Bibelsk teologi

Bibelsk teologi praktiseres i nutiden forskelligt, afhængigt af bibelsynet, dvs. den forhåndsforståelse, som man læser Bibelen med. To uforenelige bibelsyn står over for hinanden...læs videre om bibelsk teologi.

Bibelfortolkningens historie

Bibelfortolkning eller bibelsk eksegese bruges om fortolkning og udlægning af Bibelens indhold....læs videre om bibelfortolkningens historie.

Bibelselskabets onlineversion af Bibelen

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eduard Nielsen, Mogens Müller: Bibelen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46728