Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Babelstårnet

Oprindelig forfatter IbJo Seneste forfatter Redaktionen

Mosaik i forhallen til Markuskirken i Venezia, der viser, hvordan man i begyndelsen af 1200-t. forestillede sig Babelstårnet. Det firkantede tårn, der er omsluttet af et stillads, har stor lighed med de tårne, der kendes fra den europæiske middelalders borge og bymure. Denne fremstilling røber med andre ord intet kendskab til den mellemøstlige ziggurattradition; i europæisk billedkunst blev den først taget op i 1500-t., da Brueghel malede sit berømte billede af Babelstårnets bygning.

Mosaik i forhallen til Markuskirken i Venezia, der viser, hvordan man i begyndelsen af 1200-t. forestillede sig Babelstårnet. Det firkantede tårn, der er omsluttet af et stillads, har stor lighed med de tårne, der kendes fra den europæiske middelalders borge og bymure. Denne fremstilling røber med andre ord intet kendskab til den mellemøstlige ziggurattradition; i europæisk billedkunst blev den først taget op i 1500-t., da Brueghel malede sit berømte billede af Babelstårnets bygning.

Babelstårnet, forbilledet for Babelstårnet i Det Gamle Testamente (GT) er uden tvivl et babylonisk tempeltårn, en ziggurat, som i symbolsk form fremstillede kosmos. Præsten nåede universets top ved at bestige tårnets (syv) "trin".

I GT forbindes tårnet (og byen Babel) med et hebraisk ord for "forvirring". Den overmodige plan om "at bygge en by med et tårn, som når op til himlen" (1.Mos. 11,4) får katastrofale følger, for Herren forvirrer menneskenes sprog og spreder dem ud over hele Jorden.

Babelsmyten anskueliggør et sprogteoretisk dilemma: Var der oprindelig ét eller flere sprog? Babel knyttes sammen med kætternes, løgnernes og syndernes hovmod, men ved pinseunderet (Ap.G., kap. 2) overvinder Helligånden sprogforvirringen.

I navnet Babelstårnet er 1. led hebraisk for Babylon, af akkadisk Bab-ilu 'Gud(en)s Port'.

I 1900-t. har Babelsmyten fortsat haft filosofisk og litterær betydning, eksempelvis for Franz Kafka (bl.a. fortællingen Das Stadtwappen, Byvåbnet), for Walter Benjamins messianske mystik, Jacques Derridas forskelstænkning og Jorge Luis Borges' postmoderne metafysiske og sprogfilosofiske fabuleringer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johansen: Babelstårnet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42797