Aram var ifølge Det Gamle Testamente det område i Mellemøsten, som i det første årtusind f.Kr. beboedes af aramæerne. Dette område omfattede stort set Syrien og den nordlige del af Irak.
Aramæerne omtales første gang i assyriske indskrifter fra 1100-tallet f.Kr., muligvis som et stammefolk, der levede som nomader. Et par århundreder senere grundlagde aramæerne en række stater, hvoraf den mest kendte var Damaskus. Disse staters politiske selvstændighed var kortvarig og urolig, indtil de i løbet af 700-tallet f.Kr. blev indlemmet i Assyrerriget.
Erindringen om aramæerne levede imidlertid videre, dels i sproget aramæisk, som var det internationale sprog i Mellemøsten helt frem til den arabiske erobring i 600-tallet e.Kr., dels i den gammeltestamentlige overlevering, der dog på dette punkt langtfra altid er historisk korrekt; ifølge nogle traditioner nedstammede israelitterne fra aramæerne, se fx 5. Mos. 26,5.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.