Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Akab

Oprindelig forfatter NPLem Seneste forfatter Redaktionen

Akab, konge over Israel ca. 875-852 f.Kr., søn af Omri (1.Kong. 16,28-22,40). Ifølge GT var Akab den mest forbryderiske af Israels konger, og han nævnes som ophavsmand til såvel afgudsdyrkelse som forbrydelser mod menigmand. Særlig kendt er beretningen om, hvordan Akab tilegnede sig Nabots vingård (1.Kong. kap.21).

Navnet Akab er hebraisk 'faderens bror', dvs. ligemand.

Andre kilder giver et andet billede af ham; fx omtaler en assyrisk indskrift ham som den muligvis mægtigste konge vest for Eufrat og som en af hovedmændene i en koalition mod Assyrien i 853 f.Kr. Ligeledes omtales han i en indskrift af kong Mesha af Moab som en konge, der regerede over Moab, men i hvis tid Moab gjorde oprør og genvandt sin selvstændighed. Disse oplysninger viser, at billedet af Akab i GT er fordrejet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peter Lemche: Akab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34581